Derfor kunne Finland borde mistænkt skib, mens Danmark så til i dagevis

Omstændighederne omkring det kinesiske fragtskib »Yi Peng 3« og olietankeren »Eagle S«, som nu tilbageholdes i Finland, ligner umiddelbart hinanden. Begge mistænkes for forsætligt at rive undersøiske kabler i Østersøen over med deres anker, i begge tilfælde vurderes Rusland at stå bag, og begge skibe befandt sig i internationalt farvand, da alarmen gik. Men der hører lighederne også op. For mens »Yi Peng 3« fik lov at ligge uforstyrret ud for Grenaa i ugevis og nu er sejlet videre, bordede finske specialstyrker »Eagle S« og tvang det ind i finsk farvand. Det er der en rigtig god grund til, siger flere eksperter til Berlingske. Og årsagen er næppe alene den, at danskerne er mere forsigtige end finnerne. Faktisk havde Finland sandsynligvis gjort som Danmark, hvis situationen havde været omvendt, siger Tobias Liebetrau, der er forsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. »Det er i bund og grund en politisk beslutning, hvad man vælger at gøre. Juraen er altid underlagt politikken. Og havde det været et kinesisk skib, tror jeg ikke, finnerne havde gjort, som de gjorde,« siger forskeren. For godt nok er olietankeren »Eagle S« mistænkt for at være en del af den russiske såkaldte skyggeflåde, som omgår sanktioner og fragter landets fossile brændstoffer rundt i verden. Men officielt vil Rusland ikke kendes ved den slags skibe, som i tilfældet er registreret på Cookøerne. Og øgruppen i Stillehavet vil næppe gøre væsentlige indsigelser. Derfor kunne Finland i modsætning til Danmark gribe ind, siger Hans Tino Hansen, chef for Risk Intelligence, der laver risikoanalyser for rederierne bag 16 procent af verdenshandelsflåden. »Det er realpolitik. Det har ikke meget at gøre med jura. Jeg ved ikke, hvad finnerne har brugt som lovhjemmel. Men det er også helt lige meget, for der er ikke nogen fra Søfartsstyrelsen på Cook Islands, som kommer til at reagere på det her,« siger han. Danmark ville ikke skade forholdet til Kina Fredag kom det frem, at Finland gik endog meget resolut til værks, da myndighederne kom frem til, at »Eagle S« var den mest oplagte mistænkte for beskadigelsen af det elektriske kabel Estlink 2 samt muligvis flere andre. Blandt andet bevæbnede specialstyrker blev i nattens mulm og mørke fløjet i helikopter ud til »Eagle S«. De var blevet forberedt på, at det kunne komme til kamp. Men da det kom til stykket, var der ingen modstand. De finske styrker tog broen og beordrede kaptajnen til at hive ankeret op. Det viste sig at mangle, ifølge udtalelser på et pressemøde. Herefter fik besætningen instrukser om at sætte kursen mod finsk farvand, hvor skibet ligger nu. Det er en helt anden tilgang end svenske og siden danske myndigheders håndtering af »Yi Peng 3«, som ifølge Berlingskes oplysninger kun standsede i dansk farvand, fordi Kina bad det om det. Her lå det i flere uger, mens Sverige forhandlede med Beijing om at få lov at gå ombord. Kort efter modtog det nye forsyninger og sejlede videre. Og reelt kunne Danmark ikke reagere anderledes, vurderer Hans Tino Hansen. Dels havde Danmark ikke lidt skade – i stedet handlede myndighederne på svensk opdrag. Men vigtigere: Var »Yi Peng 3« blevet bordet, kunne de typisk 60 danske skibe, som til enhver tid ligger i kinesiske havne, hurtigt blive udsat for det samme. »Jura bliver tolket ud fra situationen, når det handler om relationer mellem lande. Du anvender ikke kabelkonventionen striks, hvis det handler om et land, du ikke vil i clinch med,« siger Hans Tino Hansen. Finland kan have vist vejen for håndtering af skyggeflåde Tobias Liebetrau fra Københavns Universitet er enig. Ruslands skyggeflåde kan kun transportere landets olie rundt, fordi den ikke officielt er russisk. »Det er netop deres problem med skyggeflåden. De sejler under flag fra de her mærkelige småstater,« siger han. Og lige præcis det valgte finnerne at bruge til deres fordel, da de bordede skibet. »Der er forskel på at sende et signal til Kina, hvis medvirken man er ret usikker på, og så den her sag, hvor alle nok er enige om at sende et signal til Rusland om, at vi ikke bryder os om det her, hvad end vi kan bevise det eller ej,« siger forskeren. Og det er netop det interessante fremtidsperspektiv i sagen, lyder det fra Hans Tino Hansen fra Risk Intelligence. For Finland kan meget vel lige have vist vejen i forhold til den russiske skyggeflåde, som vurderes at tælle omkring 600 fartøjer. »Det her er måske et tegn på, at der er blevet sat en ny standard for, hvordan man kan håndtere skyggeflåden. For i og med at de sejler under alle de her små landes flag, er der ingen ud over flagnationen, som har retsgrundlag til at gøre noget ved det,« siger han. Men det betyder også, at Rusland kun kan sikre, at de når frem ved at eskortere dem. »Men eskorterer de dem, siger de også, at det er deres interesse. Så ligesom den her skyggeflåde og hybridkrig er en fordel for Rusland, er det også en ulempe. For de kan reelt ikke beskytte dem,« siger han. NATO og EU bakker op Ved deadline fredag eftermiddag lå olietankeren »Eagle S« for anker omkring 50 kilometer syd-sydvest for Helsinki. Klos op ad det lå et finsk patruljeskib. Ifølge finsk politi har der ikke været kontakt med Rusland i sagen, og der er heller ikke planer om det. Fra NATO er der opbakning og løfter om forstærkning i Østersøen. »NATO er solidarisk med de allierede og fordømmer ethvert angreb på vigtig infrastruktur. Vi følger Estlands og Finlands efterforskninger, og vi er klar til at yde mere støtte,« lyder det fra NATOs generalsekretær, Mark Rutte, på det sociale medie X. Europa-Kommissionen varsler nye sanktioner, som skal ramme skyggeflåden. »Fartøjet under mistanke er en del af Ruslands »skyggeflåde«, som truer sikkerheden og miljøet, mens den finansierer Ruslands krig,« siger EUs udenrigschef, Kaja Kalla, i en udtalelse på vegne af Europa-Kommissionen. Indtil videre har reaktionen fra Rusland været meget begrænset. Ifølge Putins talsmand, Dmitrij Peskov, er sagen ikke på Kremls radar. »Jeg kan ikke sige noget med sikkerheden. Det er en meget specifik sag, som næppe hører under den præsidentielle administration,« lyder det ifølge The Baltic Times. »Eagle S« var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland til Port Said i Egypten. Olietankeren befandt sig i området omkring Estlink 2, netop da kablet blev beskadiget. https://www.berlingske.dk/politik/derfor-kunne-finland-borde-mistaenkt-skib-mens-danmark-saa-til-i-dagevis